Gode råd om kalibervalg og skydning
|
Hvordan man undgår anskydninger ! Lær kunsten IKKE at skyde. Dette er langt sværere end det modsatte. Lad være med at skyde, hvis ikke chancen er der 100 %. Sig dette til dig selv 5 gange inden du tager hjemme fra, så er det nemmere at modstå fristelsen, når kæmpebukken stå med "rumpen" til ude på 250 meter. Lær kunsten at skyde. Øvelse gør som bekendt mester og 10 skud én gang om året ved den lokale jagtforenings indskydning, gør det ikke. Prøv en af de mange jagtfeltskydninger der afholdes hvert år. Her er der rig lejlighed til at få afpudset formen, og måske en revision af det man troede man kunne og det man faktisk kan. Ved mange af disse skydninger er konkurrencemomentet nedtonet, netop for at få alle med. Kend din begrænsning. Find ud af hvad du kan og navnlig hvad du IKKE kan. Har du problemer med at ramme en tallerken på en afstand af 100 meter, så hold dig indenfor 80 meter. Lad være med at skyde fritstående, hvis du ikke behersker denne skydestilling og lad være med at skyde i spring. Skud til råvildt i spring er at be’ om en anskydning. Det er utroligt svært og meget meget få kan !!!! Vælg det rigtige våben. Det rigtige våben er den riffel du skyder bedst med. Så simpelt er det. Der er selvfølgelig nogle lovmæssige krav til kaliber etc. som skal opfyldes, men indenfor de rammer, - vælg den riffel/patron som du skyder mest præcist med. En korrekt placeret kugle giver aldrig en anskydning. Småkalibrerede rifler er som regel nemmere at skyde med end dem i den grove ende af skalaen. Skyder du primært råvildt, så vælg hellere 243 Win end 30-06 eller 6,5 x 55 frem for 270 Win. - og husk så !!! selv verdens bedste riffel ladet med verdens bedste patron, hjælper dig ikke det fjerneste, hvis DU ikke "peger" i den rigtige retning. |